BS Karate -
BS Karate, Tuborgvej 185, 2400 København NV, info@bskarate.dk
BS Karate får kr. 15.000,-
I efteråret starter vi et projekt for, at få flere familiermedlemmer til, at træne sammen. Derfor har vi søgt Dansk Bank om støtte. Danske Bank finder projektet meget interessant og støtter derfor klubben med kr. 15.000,-
Pengene blev uddelt ved en reception i Danske Bank på Frederikssundsvej 52. I samme forbindelse lavede klubbens medlemmer en opvisning i bankens lokaler. Se billeder fra opvisningen her.
Projekt til fremme af familie-
Træn familie-
Baggrund
Vi er en nystartet karateklub BS Karate, der holder til i lokaler hos TK’s Ungdomsklub på Tuborgvej 184, 2400 København NV. Klubben drives i det daglige af frivillige kræfter.
Vi har observeret, at der er noget særligt ved at træne sammen som familie. Vi har i dag to sønner, der træner sammen med deres far, samt en dreng, der har både mor og far med til træning. Den glæde, der opstår når man som familie træner karate sammen. Det er skønt at se hele familien få sved på panden, have det sjovt sammen og være en del af et større fællesskab
Målgruppe
Vores målgruppe er børn og unge samt deres forældre fra lokalområder i nærheden af klubbens tilholdssted: København NordVest samt Østerbro.
Formål
Formålet med dette familieidræts-
Om dagen er forældrene på arbejde og børnene og de unge i skole. Den moderne familie laver ikke meget sammen. Vi vil med dette projekt skabe et tilbud for de store børn og deres forældre. Vi vil give dem: En idræt at være fælles om; En mulighed for at lave noget sammen; Noget som er sundt og personligt udviklende; Et sted, hvor de samtidig med at de motionerer, møder andre børn, unge og voksne og får mulighed for, at knytte sociale netværk.
Der tales og skrives meget om, at de unge er svære at fastholde i idrætslivet, at de er en zapperkultur. Vi vil med projektet her undersøge om denne rastløshed ikke kan holdes i ave ved at træne sammen med et familiemedlem. Vi har på det spinkle grundlag af to familier en formodning om, at det giver både stabilitet og glæde, at træne sammen som familie.
Deltagere
Karateinstruktørerne: Erik Sigvaldason 4. Dan og Helle Bisgaard 2. Dan stiller frivilligt op og deler ud af deres karateerfaring.
Et hold familier fra lokalområdet.
Indhold
Familietræningen kommer til at indeholde al mulig karatetræning: Teknisk træning; Konditionstræning; Styrketræning; Smidighedstræning; Pudetræning
Familieholdet vil være et forum for socialt samvær på tværs af alder og køn.
Danske Bank skriver I deres begrundelse for støtten:
Erik Sigvaldason fik skulderklap fra Danske Banks Initiativpulje
For femte år i træk giver Danske Bank anerkendelse og skulderklap til projekter, ideer og arrangementer under overskriften Danske Initiativpuljer. I år løb Erik Sigvaldason fra BS Karate med hæderen og en portion penge på 15.000 kroner for sin idé med projektet ’Familieidræt/familiekarate’.
– Vi mener, at hans projekt gør en forskel, og det vil vi gerne belønne. Som bank har vi en interesse i at udvikle vores samfund, derfor støtter vi engagerede mennesker, der har en ambition om at gøre noget for andre og dermed for samfundet, siger filialdirektør Frank Fussing, Danske Bank Frederikssundsvej Afdeling.
Her i regionen deler Danske Initiativpuljer i alt 560.000 kroner ud i år fordelt på beløb i en størrelsesorden mellem 5.000 og 75.000 kroner per projekt.
Erik Sigvaldason fik ideen med at fremme familieidrætten i NordVest og dermed give forældre og børn en idræt at være fælles om.
– Vi er glade for de mange ansøgninger, vi har fået igennem den sidste måneds tid. Det vidner om, at der er ildsjæle blandt os, der har ambitioner om at gøre en forskel og være med til at udvikle vores samfund, som vi alle er en del af, siger Frank Fussing.
Sidste år blev lidt over 100 initiativer på landsplan belønnet med et beløb. Alle ansøgninger blev vurderet af en styregruppe, der består af personer med et professionelt forhold til flere fritidsområder.